Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerPris & betaling
Hvorfor skal jeg tilmelde et kreditkort?
Hvorfor skal jeg tilmelde et kreditkort?
Pernille Danielsen avatar
Skrevet af Pernille Danielsen
Opdateret over en uge siden

Vi anvender betalingskort til fakturering af tre årsager:

1. For at sikre os, at der rent faktisk er en rigtig person i den anden ende – og ikke en der blot bestiller afhentning til fiktiv adresse.
2. Det sparer os en del administrativt arbejde ved fakturering senere i processen.
3. Har du tilmeldt et kreditkort, er det nemmere for dig at foretage køb næste gange.

Når du tilmelder kreditkort via vores hjemmeside, er dine kortinformationer sikret, da vi bruger en sikker krypteret metode (SSL – Secure Socket Layer ), som kun kan læses af vores payment gateway udbyder. Alle data overføres i krypteret form, således at informationen er helt “indkapslet” og er utilgængelig for udenforstående. Hverken JetClean, vores medarbejdere eller andre kommer i besiddelse af dine kortoplysninger. Risikoen for at dine kortinformationer bliver “stjålet” er faktisk langt større i en fysisk butik end på internettet.

Desuden er vi, som et dansk firma, underlagt danske regler om, hvem der skal betale, hvis et kreditkort bliver misbrugt, der er fastlagt i “Lov om visse betalingsmidler”. Ifølge loven er der som udgangspunkt ikke nogen selvrisiko, hvis betalingskortets kortnummer er blevet opsnappet via internettet eller over telefonen.

Kreditkort er derfor den langt sikreste betalingsmetode når der handles over nettet.

For mere info om sikker handel henviser vi til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Besvarede dette dit spørgsmål?