Kemisk rens (dry cleaning) er en rengøringsproces, der involverer organiske opløsningsmidler og anvendes typisk til rengøring af sarte stoffer (såsom silke, uld etc.), eller tøj som du gerne vil bevare og ikke kan tåle en vaskemaskines hårdere proces. Ved kemisk rens kryber tøjet mindre, og farverne bevares bedre.
Typisk indgår dampning og presning af tøjet efter rens, så tøjet bliver glat og pænt samt klar til brug.
Hvad betyder Dry Clean Only?
Står der “Dry Clean Only” på vaskeanvisningen, betyder det at tøjet ikke tåler at blive vasket og det anbefales at tøjet overlades til et professionel renseri som fx JetClean. Selve begrebet ’dry-clean’ eller direkte oversat til dansk ’tør-rens’ er dog ret misvisende for tøjet bliver faktisk fuldstændig gennemvædet under processen på renseriet, ligesom det ville være, hvis du kom det en vaskemaskine – bare uden brug af vand.
Udtrykket Dry Clean kommer nemlig fra det franske udtryk nettoyage à sec. En metode som blev opfundet af franskmanden Jean Baptiste Jolly, hvor tekstiler blev udlukkende renset med organiske opløsningsmidler og altså helt uden vand. Da Thomas L. Jennings tog patent på metoden i USA den 2 marts 1821 blev udtrykket oversat til ’dry scouring’ der igen senere blev til udtrykket ”Dry Clean” som vi kender i dag.
Har du tøj, som kun tåler Dry Clean?
JetClean er nemt & fleksibelt renseri-service, som henter og bringer fra dit hjem eller på dit arbejde - på det tidspunkt, der passer dig
Vores dygtige fagfolk har mange års erfaring med dry clean og er eksperter i at behandle pletter, misfarvninger og lugtgener ved hjælp af dry clean.
Dry Clean Only – sådan gør renseriet.
De fleste renserier bruger Perchlor eller kulbrinte som opløsningsmiddel i dag. Tidligere brugte man terpentin, men pga. brandfaren og belastning af miljøet er det i dag forbudt at bruge terpentin til rens.
Enkelte renserier i Danmark bruger CO2 til rens. CO2 er den eneste metode for rens, der kan få et svanemærke, men det er ikke ligeså eminent til at fjerne pletter som fx Perchlor.
Fordelen ved rens med organiske opløsningsmidler som Perchlor, er at de opløser pletter af olie og fedt, fordi de indgår i en kemisk forbindelse med snavset. Organiske opløsningsmidler er derfor fantastiske til at opløse snavset, som ellers ville være stort set umuligt at fjerne ved vask. Andre fordele ved kemisk rens er at tøjet krymper mindre, farverne bevares bedre og tøjets levetid forlænges.
Dry Clean forbehandling
Nogle pletter kan være ekstra svære at få ram på. Derfor bruger renserierne undertiden forskellige renseforstærker blandet med en smule vand som en del af forbehandlingen til selve rens. Tekstilerne pletbehandles inden de renses – hvis tøjet ellers kan tåle det.
Selve renseprocessen for rens foregår i en renserimaskine. Den kemiske rensning foregår ved relative lave temperaturer, hvor rensevæsken kommer op 30-32°. Når selve rensningen af tekstilerne er overstået, tørres tøjet ved højere temperaturer, mens rensevæsken bliver automatisk destilleret i maskinen efter hver rens, så det efterfølgende er rent og kan genbruges.
Herefter dampes og stryges tekstilerne.